Go Off-road

Go Off-road er teambuilding og hygge på højt plan

Du tror ikke det kan lade sig gøre. Du vælter, kører fast, smadrer bilen eller noget der er endnu værre – men et øjeblik efter har bilen trukket sig selv og dig over forhindringen, og du styrer mod den næste, mens adrenalinen pumper rundt i blodet.

Den oplevelse får du med vores Land Rovers, når du og dit team er på Go Off-road. Du behøver ikke have kendskab til terrænkørsel eller have benzin/diesel i blodet for at deltage. Du får en grundig instruktion, og instruktøren sidder ved siden af i bilen og guider dig hele tiden.

Go Off-road er en enestående mulighed for at opleve en dag med kollegaerne, hvor I kommer ud i naturen og får prøvet kræfter med off-road kørsel. Afhængig af jeres mål med arrangementet, kan aktiviteten afvikles som en intens teamkonkurrence med forskellige konkurrenceopgaver eller som en hyggelig ”ryste sammen” dag, med tid til god mad, en kold øl eller vand, og et varmt lejrbål.

Go Off-road er en god ”ramme” for teambuilding aktiviteter, da der er mulighed for at lægge forskellige samarbejdsøvelser ind i programmet. På den måde kan teamet arbejde med emner som kommunikation, målsætning, værdier på en sjov og involverende måde. Aktiviteten afvikles i skove, grusgrave og på militære øvelsesområder over hele landet. Vi hjælper gerne med at sammensætte hele arrangementet med transport, overnatning, forplejning osv.

Vi ses i mudderet!

Varighed fra 1,5 timer til flere dage

Teambuilding aktiviteter

Vi skræddersyer det enkelte event, så det passer til jer. Ring til os på 70200087 og lad os tage en snak om jeres formål med eventet, så vi kan lave det helt rigtige event til jeres behov – eller udfyld vores kontaktformular. Vi står til rådighed med råd og sparring, så aktiviteterne understøtter formålet.